torsdag den 22. marts 2012

Sorte børnesko

Har man fået for meget af blå og brune børnesko som det gerne vrimler med, kan man jo altid gå til den sorte neutrale farve. Indrømmet, det flyder ikke ligefrem med sorte børnesko, men det lykkedes alligevel at finde nogle gode modeller frem.

Sandalerne er fra See Kai Run og er lavet i blødt skind og har en super fleksibel gummisål. Sandalen fås kun op til størrelse 25, så den er beregnet til de helt små børn.

De sorte prewalkers med snørebånd er fra Bundgaard. Prewalker modellen er en sand bestseller og rigtig mange børn har taget de første skridt i sådan et par. De fås i mange farver, blandt andet brun, sølv, blå og lilla. Fås også med velcrolukning.

De sorte sneakers fra Petit by Sofie Schnoor, har vi vist før, men vi synes de er super cool og vi viser dem gerne igen. Skoene er lette og lukkes med velcroremme.

Mod8 er et fransk skomærke som desværre aldrig helt har slået igennem i Danmark, hvilket er en skam. Mod8 laver nogle af de lækreste sko på markedet og kvaliteten er helt i top. Vi synes de her sorte lædersko er rigtig flotte.

De sorte hjemmesko er fra Petit Nord, vores yndlings sutskomærke, og vi kan ikke anbefale dem nok. De har en genial pasform som passer til de fleste fødder og de er nemme at få af og på. Kvaliteten er selvfølgelig helt i top.


Bundgaard prewalker sort

Petit by Sofie Schnoor sko

Mod8 lædersko sort 

Petit Nord hjemmesko sort
Angulus sandal sort


Næste farvetema indlæg bliver om lilla børnesko.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar