Hvert år kommer der førstegangs-online-sandal-købere til og vi kan godt forstå at det kan virke uoverskueligt fordi det vrimler med forskellige råd. Man googler. Googler lidt mere og forsøger at samle alle de informationer som flyder på nettet.
Efter lidt tid er du måske kommet frem til, at man kan finde indvendige skomål på mange sider og at man kan måle fødderne derhjemme. Du er også kommet frem til, at man skal købe sandaler ca 1-1.5 cm større end fødderne. Her kan man godt komme lidt i tvivl allerede, for skal det så være 1 cm eller 1.5 cm? Vi anbefaler at du ikke køber sandaler med for meget vokseplads. Jo tættere på 1 cm, jo bedre sidder sandalerne typisk. 1.5 cm vil faktisk være for meget plads i en sandal til de fleste børn. Husk dog at 1.5 cm vil være ok i vinterstøvler, da de sidder bedre fast på fødderne omrking anklen og op af benet samt at der skal være plads til tykkere strømper og sokker.
Næste tvivl opstår, når du ser de samme sandaler på forskellige sider med forskellige mål. Hvem har målt rigtigt? Det vil være normalt, at man kan måle sandaler og få en forskel på et par få milimeter. Er forskellen større end dette, er der helt sikkert blevet målt forkert på mindst én af siderne. Vi anbefaler at du skriver til den webshop du ønsker at handle hos og beder dem eftermåle sandalerne.
Husk at der kan være forskellige bredder på sandaler. Alle webshops bør beskrive bredden på alle deres sko. Bliver der ikke nævnt noget om dette, så skriv til webshoppen eller find en webshop med bedre information.
Her er lidt børnesandaler som inspiration til årets sandalkøb:
 |
Angulus sandal |
 |
Angulus sandal |
 |
Angulus sandal |
 |
Angulus sandal |
 |
Angulus sandal |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar